Hvordan man hurtigt og nemt lærer tabellerne.
Gange-tabeller, dividere-tabeller, plus-tabeller og minus-tabeller.
Formål: At give forældre og lærere en nem og effektiv måde at undervise i tabellerne på.
Det er meget enkelt at tjekke om børn kan deres tabeller: Du spørger bare om nogle af regnestykkerne i tabellerne, og hvis barnet øjeblikkeligt svarer korrekt – så er det i orden. Hvis barnet skal bruge en længere tænkepause på at give et korrekt svar, vil det medføre problemer og fejl i opgaveløsning både til daglig og til eksamen... og med tiden vil problemerne blive værre. Hvis barnet svarer forkert, kan du være sikker på at fejlen vil blive gentaget i skolearbejdet eller til eksamen. Hvis man er dårlig til bare nogle få af regnestykkerne i en tabel, kan man let gå glip af en høj karakter på grund af elementære regnefejl. I matematik er der ikke noget der hedder ”lige ved og næsten”: Resultatet er enten rigtigt eller forkert. Skriver man "24" i stedet for "25" – så kan man godt vinke farvel til den høje karakter!
Problemet med at huske tabellerne har eksisteret til alle tider og vil blive ved med at eksistere for alle børn. For nogle børn et det kun et lille problem som kræver en mindre opfriskning, men for andre kan det være en nærmest uoverstigelig barriere. Problemet har eksisteret i hundreder af år, og du kender sikkert forskellige måder at løse det på. Her er mit synspunkt på problemet, og hvordan man lærer tabellerne:
1) Uvidenhed om tabellerne fører til langsom tænkning, et stort tidsforbrug når man laver lektier, mange "dumme" fejl og lavere karakterer. Dette vil ske, ikke kun i folkeskolen, men også i gymnasiet og på universitetet.
2) Hurtig optælling - en færdighed der er nødvendig for enhver person. Denne færdighed er nyttig i hele ens liv. Det er i øvrigt en del af den menneskelige kultur.
3) Tabeller er noget meget enkelt og meget logisk. Det er så nemt som at køre på cykel. På hvor mange måder kan man lære en person at køre på cykel? Hvor mange måder kender du? Jeg kender kun én måde: at øve sig og øve sig og øve sig indtil man trygt og let kan køre på cyklen. Man kan gøre tingene unødigt indviklede ved f.eks. at starte med en mærkelig cykel der har 48 gear eller en cykel som er alt for stor. Eller man kan få sig en mærkelig "lærer" som hvert minut fortæller dig at du er en dum idiot, og at du aldrig vil komme til at lære at cykle. Men trods dette vil personen til sidst kunne cykle - hurra! Når man først har lært det, vil man aldrig glemme det. Nogle skal bruge lang tid på at lære det, andre kan lære det på kort tid, men der findes intet menneske der ikke kan lære at cykle.
4) Jeg vil her fremlægge en enkel øvelse – man kunne kalde det en leg eller et spil med to spillere. Man vil hurtigt erfare at denne form for træning giver gode resultater - i Rusland kan du spørge enhver bedstemor om tabellerne, og hun vil øjeblikkeligt kunne svare korrekt (fordi hun har øvet dem grundigt i fortiden). Og ethvert barn ved at to gange to er fire. Så det er bestemt muligt at VIDE noget i matematik!
5) For at udføre øvelsen (eller spillet) korrekt er der nogle ting du skal vide:
a) Øvelsen skal udføres muntert og med sikkerhed. Betragt det som et spil eller en leg med tabellerne. Og I vil begge vinde i dette spil!
b) Det er nødvendigt at opretholde en god kommunikationscyklus når man udfører øvelsen (kommunikationscyklussen beskrives fuldstændigt i værker af Ron Hubbard, som kan købes på afdelinger af "Applied Scholastics". Her kan man desuden få særlige kommunikationskurser - korte, nyttige og praktiske - som i betydelig grad forbedrer ens kommunikationsevner og er nyttige i alle områder af livet. Der er desuden kurser for de yngste elever (hvis barnet er i stand til at læse, vil han være i stand til at gå på dette kursus). Øvelsen går i korte træk ud på følgende: Træneren (den som hjælper eleven) stiller et spørgsmål til eleven, lytter til elevens svar, forstår det og giver en anerkendelse til eleven. Eksempel:
Spørgsmål: "To gange to?"
Svar: "Fire."
Anerkendelse "Godt! (eller ”OK”, ”fint”, ”alletiders” osv.)
Børn oplever i øvrigt ofte mangel på kommunikation. Har du bemærket, at de nogle gange bare er nødt til at tale om et eller andet? Med denne øvelse vil du håndtere denne mangel på kommunikation. Det er en af grundene til at børn kan lide øvelsen/spillet.
c) Den studerende skal have succes-oplevelser! Gå ikke videre til de vanskeligere tabeller, før de mere grundlæggende tabeller er på plads. Eleven skal have fuld sikkerhed inden du går videre til det næste. Det er langt mere nyttigt for eleven at have styr på i det mindste 2- eller 3-tabellen, frem for at lade ham ”lære” alle tabellerne usikkert og med fejl. Når han har lært de lette tabeller med fuld sikkerhed, vil han forstå at han også kan lære de sværere tabeller perfekt - han skal bare øve sig mere.
Plus-tabeller, minus-tabeller og dividere-tabeller.
Disse tabeller er også meget vigtige. Det er særdeles nyttigt at kende dem udenad. De er det grundlæggende i matematik, ikke kun matematik i grundskolen. Du har måske ikke før hørt om den slags tabeller. Jeg mener, at de er meget nyttige, og hvis du bruger lidt tid med dit barn til at øve dem, vil han eller hun få gavn af det resten af sit liv.
Den bedste fremgangsmåde er som beskrevet ovenfor. Start med plus-tabellerne, og træn dem indtil barnet har opnået sikkerhed. Træn derpå minus-tabellerne indtil barnet har opnået sikkerhed. Det er bedst at gøre dette på et tidligt tidspunkt i skolegangen - forvent ikke, at skolen vil gøre det. Derpå træner du gange-tabellerne til fuld sikkerhed, og til sidst dividere-tabellerne. Denne rækkefølge gælder for alle elever, også de ældre elever. For de ældre elever behøver træningen i tabellerne ikke nødvendigvis at vare længere end en eller to timer. Men resultatet af træningen vil blive fantastisk! Antallet af fejl og den tid man bruger på at foretage udregninger vil falde kraftigt.
Det bedste er når eleven straks kan give det rigtige svar på ethvert spørgsmål.
Gratis tabeller der kan printes: